Højgård, Thyregod c1900

Højgård, Thyregod c1900
Fra venstre ukendt, Jenny Mærsk, barn, Anders Christoffersen, ukendt pænt tøj, ukendt

Anders Christoffersen lavede som det ses rivemaskiner (der er to af dem på billedet) og hakkelsesmaskiner til at hakke havre til heste. Anders holder hånden på en maskine, formodentlig også en hakkelsesmaskine. Hjulene langs muren ser ud til at være hånddrejehjul, som man drev en maskine med. Til venstre ved hvad der senere blev kaldt den gamle lade, står et vognhjul. Foran Jenny og Anders ligger nogle store tandhjulapparater, det er hesteomgange. De brugtes til at drive en tæskmaskin. De blev anbragt udenfor laderne, fx var der en bag ved laden til venstre i billedet. Manden til venstre har et skørte på og laver åbenbart smedearbejde, som gør drengen til højre der står med en hammer over en ambos og også har arbejdstøj på. En person står i pænt tøj med en sav i venstre hånd og et andet redskab i højre hånd.

Smedien ses mellem bygningerne til højre i det sorte lidt til venstre for personen i pænt tøj.
Søren Peder Sørensen blev udlært her ved Anders Christoffersen, omkring 1886-90. Han var bror til Mathias Sørensen, der i 1906 købte gården. Søren Peder rejste og arbejdede forskellige steder en tid fx på et stort maskinværksted i Fjerritslev, ville til Amerika, men broderen Thomas snakkede ham ud af det. Han kom tilbage til Thyregod by som Maskinsmed i 1899, hvor han oprettede sin egen virksomhed, der i 1920 havde 7 smede ansat. Han fremstillede vindmøller og landbrugsmaskiner. Sønnen Henry Sørensen udvidede smedeværkstedet til Thyregod Maskinfabrik og producerede Kartoffeloptagere. Fabrikken - som på den tid lavede stensamlere - blev 1978 opkøbt af Norlyk A/S.

Bygningerne er: til venstre laden, den bestod op til c1970. Der findes en smalfilm af, hvordan den blev taget ned.
Midt i stuehuset. Det blev benyttet som stuehus til 1917 og derefter til anden brug. I 1937 blev det revet ned og erstatte af et kræhus, som det ses på senere billeder.
Til højre står æ nøs, på gammel jysk, med kreaturerne - fire køer, nogle kalve, to heste, circa 12 grise. Nøsset blev stående med nyt tag og en meter højere til korn og halm paa loftet indtil c1970. Derfor kunne den nye kostald ikke hedde nøs, men kom til at hedde kræhus. Det gamle nøs blev c1970 erstattet af en ny grisestald.
Bag ved kameraet blev der bygget et nyt stuehus i 1917.
Bag ved smedien ses unge poppeltræer, som i 1960 var blevet meget tykke og jævnligt blev skåret ned.