Højgård, Thyregod set sydfra august 1986
|
Højgård, Thyregod set sydfra august 1986
Man ser hvorfor den blev kaldt Højgård med de to høje:
Væste Hyw og Øste Hyw.
En mand i Thyregod troede der var skatte i højene og
gravede en slags grøft ind i Væste Hyw fra siden til
gården. Det var ca. 1920-30, nu ville han være havnet
i spjældet. Det var temmelig meget arbejde og manden gav
op før han kom til midten og fandt ikke noget.
Sporet efter den kan ses endnu. En tid i
1930'verne var der flagstang på den, der var et
lille dige omkring den flade top og der blev
fejret fester der. Imellem træerne stod et par vilde
æbletræer, men æblerne var små og sure. Væste Hyw er altid fremstået som særpræget,
fordi der mellem løvtræerne var en enkelt højere gran.
Øste Hyw har der også været gravrøvere i, men det
ligger længere tilbage end Mathias Sørensen. Der er et
stort hul i toppen mod syd, men det ses på grund af buske og træer
først, når man står på højen. Mathias voksede op på nabogården
Lerbjerggård, som ligger lige ovenfor billedet noget til højre
for midten. Han skriver "Disse Høje, jeg som Barn tit og mange Gange har
løbet op og ned ad, jeg syntes det var så morsom." Han
skriver rigsdansk, for morsom er ujysk - det hedder sjov.
Der har været noget snak om en hvid dame, der spøger mellem
højene. I mørke nætter går hun fra Øste til Væste Hyw. Måske
mest i fantasien af Søren Madsen Sørensen søn af Thomas Sørensen.
Højene er fra den yngre broncealder altså omkring 1500 før
vor tidsalder. De er dermed 3.500 år gamle. Jorden til dem
er taget lige ved siden af ind imod gården, som man kan
se på lavninger der. I følge Johannes Krusborgs "Thyregod
sogn" side 113 er disse høje blevet kaldet "Guldhøje". Dette
navn er ikke blevet hørt i mands minde. Krusborg
citerer Nationalmuseets sognebeskrivelse fra 1899:
"165 Mrkt. 5B Den vestlige af Guldhøje. 2,5 m høj, 20 m i
tværmaal. Toppen omgivet af brystværn, en bred rundmidtvej.
Bevokset med træer. Fredet.
166 Mrkt. 5Bb og 4A. Den østlige af Guldhøje. 3,3 m høj, 20 m i
tværmaal, i toppen en nedgravning, 5 m lang, højfoden overalt
afgravet, bevokset med træer. Fredet."
I 1952 blev højene indskrevet i tingbogen under matrikel 5b
"Dok. om fredning af fortidsminder i h. t. naturfredningsloven"
under Brugsrettigheder, Servitutter og andre byrder. Ejner
Sørensen skældte ud og saa dem mindre som fortidsminder og mere som
hindringer, der skulle "ploves uden om."
Ved mosebreden især på marken stik syd for gården er der
fundet flintknive og fint slebne flitøkser også fra den
yngre broncealder. Engang i 1950'erne blev der fundet et ildsted med
sortbrændte sten.