Højgård, Thyregod set sydfra august 1986

Højgård, Thyregod set sydfra august 1986
Højgård, Thyregod set sydfra august 1986

Man ser hvorfor den blev kaldt Højgård med de to høje: Væste Hyw og Øste Hyw.
En mand i Thyregod troede der var skatte i højene og gravede en slags grøft ind i Væste Hyw fra siden til gården. Det var ca. 1920-30, nu ville han være havnet i spjældet. Det var temmelig meget arbejde og manden gav op før han kom til midten og fandt ikke noget. Sporet efter den kan ses endnu. En tid i 1930'verne var der flagstang på den, der var et lille dige omkring den flade top og der blev fejret fester der. Imellem træerne stod et par vilde æbletræer, men æblerne var små og sure. Væste Hyw er altid fremstået som særpræget, fordi der mellem løvtræerne var en enkelt højere gran.

Øste Hyw har der også været gravrøvere i, men det ligger længere tilbage end Mathias Sørensen. Der er et stort hul i toppen mod syd, men det ses på grund af buske og træer først, når man står på højen. Mathias voksede op på nabogården Lerbjerggård, som ligger lige ovenfor billedet noget til højre for midten. Han skriver "Disse Høje, jeg som Barn tit og mange Gange har løbet op og ned ad, jeg syntes det var så morsom." Han skriver rigsdansk, for morsom er ujysk - det hedder sjov. Der har været noget snak om en hvid dame, der spøger mellem højene. I mørke nætter går hun fra Øste til Væste Hyw. Måske mest i fantasien af Søren Madsen Sørensen søn af Thomas Sørensen.

Højene er fra den yngre broncealder altså omkring 1500 før vor tidsalder. De er dermed 3.500 år gamle. Jorden til dem er taget lige ved siden af ind imod gården, som man kan se på lavninger der. I følge Johannes Krusborgs "Thyregod sogn" side 113 er disse høje blevet kaldet "Guldhøje". Dette navn er ikke blevet hørt i mands minde. Krusborg citerer Nationalmuseets sognebeskrivelse fra 1899:

"165 Mrkt. 5B Den vestlige af Guldhøje. 2,5 m høj, 20 m i tværmaal. Toppen omgivet af brystværn, en bred rundmidtvej. Bevokset med træer. Fredet.
166 Mrkt. 5Bb og 4A. Den østlige af Guldhøje. 3,3 m høj, 20 m i tværmaal, i toppen en nedgravning, 5 m lang, højfoden overalt afgravet, bevokset med træer. Fredet."

I 1952 blev højene indskrevet i tingbogen under matrikel 5b "Dok. om fredning af fortidsminder i h. t. naturfredningsloven" under Brugsrettigheder, Servitutter og andre byrder. Ejner Sørensen skældte ud og saa dem mindre som fortidsminder og mere som hindringer, der skulle "ploves uden om."

Ved mosebreden især på marken stik syd for gården er der fundet flintknive og fint slebne flitøkser også fra den yngre broncealder. Engang i 1950'erne blev der fundet et ildsted med sortbrændte sten.