Thyregod Gårdhistorie

Sidst opdateret: 1. maj 2008


Et eksempel på en helt anden slags gårdhistorie end "Brande Gårdhistorie".

Ejnar Bjerres "Thyregod Gårdhistorie"

  • fortællende gårdhistorie
  • efter ejerlav og de moderne matrikelnumre
  • hovedsagelig efter skødedato
  • ejere og fæstere
  • ægtefæller, men kun børn der overtager gårde
  • kun få dokumenter (skøder etc.) i beskrivelsen (udskrevne skøder og pantebreve står på Lokalarkivet i Give)
  • skifter ses ikke brugt særlig meget
  • næsten 100 år længere tilbage end Brande

Thyregod Gårdhistorie står på Lokalarkivet i Give i ringbind og kan indses der.

Methoden har nogenlunde samme grundlag som i Brande: skriv kirkebogen komplet ud, samle alle skøder i realregistret og lægge de gamle skøder ind på de passende nye matrikelnumre. Skifter og andre materialer bruges som for hånden. Ejner Bjerre ser ikke ud til at have brugt brandtaxationer. Han har skrevet mange, mange skøder og især pantebreve ud, men han fortalte ud fra dem og har ikke med få undtagelser bragt dem som dokumenter i selve gårdhistorien, derimod står der en hel reol på Give Lokalarkiv med udskrevne dokumenter, som sagt mest skøder og pantebreve. Disse er foruden levende samarbejdere tilegnet, helt usædvanligt, Malta Kragballe, som var en yderst nøjagtig herredskriver for Nørvang Herred i atten hundrede tallet.

Eksempel paa systemet i Thyregod Gårdhistorie (Thyregod mark):

Matr. nr. 5 Thyregod mark, "Skovlund"

Gården hedder jo nu Skovlund, men det gamle navn for den var Bredgård, da den lå i Thyregod by lige syd for kirken ind til kirkemuren.
I matriklen 1662-64 er der opført en gård i Thyregod by, hvor fæsternen Christen Vestesen var død. Gården var helt øde. Om det er på grund af krigshandlinger står der ikke noget om, men det er meget sandsynligt. Sognemændene berettede, at dens skyld havde været den samme som Hastrup-gårdenes. Den havde nemlig ikke hørt under Hastrup. Den havde sidst tilhørt Corfitz Ulfeld til Mattrup, men da den var øde, var den blevet tildømt hans majestæt kongen. Hartkornet, der opgives til 3 tdr. 6 skp. 2 fkr. 2 alb. var nu noget mindre end de andre gårdes.
Nedenunder matriklen er der en utydelig tilføjelse, der går ud på, at jorden er lejet af Niels Jensen af amtmanden på Koldinghus, der stod for administration af krongodset. Niels Jensen var birkeskriver ved Hastrup birk, og han var også bruger af en anden gård i Thyregod by.

Endnu en tilføjelse fortæller, at gården senere blev lejet af Otto Knudsen. Han var herredsfoged over Nørvang herred, først boede han i Nr. Kollemorten, senere på Hvejsel Lundgård. Han optrådte tit som lejer af ødegårde, han var særlig interesseret, når der var eng til dem, måske til studeopdræt. Ødegårdene blev udlejet af amtmanden for dog at få lidt indtægt af dem, men det var ikke mange rigsdaler, de indbragte.
I 1683 var tilstanden næsten den samme, gården tilhørte stadig kongen, men der er den ny oplysning, at den har tilhørt Horsens hospital, om Corfitz Ulfeld har været ejer før eller efter, kan ikke ses. Men det er den gård, som fæsteren Christen Vestesen fradøde. Brugeren var birkeskriver Niels Jensen. Jordens beskaffenhed er ¼ ond ¾ skarp. Hartkornet omvurderes til 3 tdr. 2 fkr. 1 alb. 2 penning. I 1688 blev hartkornet fastsat til 3 tdr. 2 skp. 1 fkr., og det gentages, at den har ligget til Horsens hospital. I et dokument dateret d. 17. maj 1702 er gården stadig opført som delvis tilhørende kongen. Niels Jensen drev det halve af hartkornet 1 td. 5 skp. 1½ alb. Desværre står der ikke, hvem der ejede eller drev den anden halvdel. Kort efter blev gården solgt til herredsfoged Bertel Jensen, Amhede. Skødet er ganske vist ikke fundet, men han var ejer, da de to fæstere Veste Nielsen og Eske Mogensen på nabogårdene hver fik en halvdel af gården i fæste.

D. 5. november 1704 skødede Bertel Jensen, Amhede gården til amtmand Knud Gedde, der havde købt Hastrup i 1697. Skødet omfattede også den gård, hvor Eske Mogensen var fæster. Han havde også den halve Bredgård i fæste. Der var omkring samme tid kommet en ny degn til Thyregod, det var Laurids Jensen Holstebroe, der var født i 1666. Han var gift med Barbara Melchiorsdatter fra Velling [rigtigt: Nonbo, Dollerup Sogn]. Han boede først i et hus, som han svarede 2 rigsdaler af. Det ses i et skøde dateret d. 23. 2. 1706. Laurids Jensen blev den næste fæster af gården, og det er han nok blevet lige efter 1706. I et skøde fra d. 21. 3. 1715 er Laurids Jensen opført som gårdfæster, og gården tilhørte Knud Geddes enke Lene Cathrine Kaas, og ikke svigerdatteren Helvig Lindenou Unger, der ellers ejede Hastrup og 3 af gårdene i Thyregod by.
Barbara Melchiorsdatter, der var født i 1648, døde i 1728 og blev begravet d. 17. sept. Hun var søster til herredsfogden over Thyrsting-Vrads herred Mathias Melchiorsen i Velling. Laurids Jensen blev gift med Anna Cathrina Andreædatter Jæger, der var datter af Kaptajnløjtnant Andreas Jæger i Thyregod. Laurids Jensen holdt en karl på gården, der nævnes flere, der tjente ham. I 1740 blev Laurids Jensen også skoleholder, og i 1742 døde Anna Carthrina, 39 år gammel. I 1743 fratrådte Laurids Jensen fæstet, men da var han også 77 år. Han nåede at blive gift 3. gang. Den ny kone hed Kirsten Lauridsdatter Lund, hun var født i 1694, og hun overlevede ham, hun døde først i 1768. Hvis man skal tro kirkebogen, så var Laurids Jensen degn til sin død i 1759, da han blev 93 år gl. Til skoleholdererhvervet havde han en hjælper, der hed Jens Jønsson.

Som fæster blev han efterfulgt af Peder Pedersen Skræder. Han var vistnok fra Kokborg, i 1738 var han blevet gift med Maren Poulsdatter i Thyregod. Han var knap 40 år, da han overtog fæstet, men præsten kalder ham syg og aflægs, og i 1745 døde han. Maren Poulsdatter døde samme år. Den ny fæster hed Peder Iversen, han var født i 1712 og søn af Iver Pedersen og Maren Jensdatter i Sejrup. Han var i 1732 blevet gift met Anne Pedersdatter fra Thyregod by og var sandsynligvis svoger til skræderen. Peder Iversen havde været fæster i Sejrup og i Hindskov. Anne Pedersdatter var født i 1712, hun døde lige efter at de var flyttet til Thyregod, og Peder Iversen blev gift med en helt ung pige Kirsten Knudsdatter fra Ågård. Hun var født i 1729 og datter af Knud Jacobsen og Margrethe Christensdatter.
Peder Iversen ser ud til at have drevet gården med held. Bidragene til fattigkassen svarede han uden afkortning hvert år. Han var bror til Christen Vorgod Iversen på Vestergård. Der var kun ham selv og konen på gården i 1762, da der blev pålignet ekstraskat, der var ingen børn over 12 år. Landgilde og hoveri var som for de andre gårde i byen, 4 rigsdaler + 2 rd. og 4 mark. Peder Iversen døde i 1780, 68 år gl., og hans søn Laurids Pedersen overtog fæstet. Hans mor klarede husholdningen, indtil han i 1783 blev gift med Anne Cathrine Christensdatter fra Odderbæk. Hun var datter af Christen Pedersen og Cecilie Lauridsdatter, og hun var født i 1762.

D. 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup på Hastrup til fæster Laurids Pedersen på hans iboende fæstegård med hartkorn 3 tdr. 1 skp. 2 fkr. 2 5/6 alb. Købesum 320 rigsdaler. Gården var opmålt og udskiftet af landinspektør Haar fra Århus. Skødet blev læst d. 7. 2. 1806. Laurids Pedersen gik straks igang med at flytte gården ud fra byen til dens nuværende beliggenhed.
D. 18. juni 1799 solgte han nogle af bygningerne på den gamle toft sammen med 2 skp. 2 1/12 alb. hartkorn til Frederik Madsen fra Fuglsang. Købesum 150 rd. Bygningerne omfattede 7 fag stuehus og 7 fag lade og kostald.
Gården Skovlund blev beskrevet som en hovedlod syd for kirken, hvorpå gården var bygget, og en englod nordvestlig for kirken. I hovedlodden var en mose, hvor byens lodsejere havde fælles tørveskær, men græsningen tilhørte Skovlund. Ved matrikuleringen fik gården nr. 5. Den frasolgte toft med jorden i byen fik matr. nr. 9.

Laurids Pedersen døde i 1813 og blev begravet almindelig bededag. Han blev 61 år. D. 17. juli samme år blev hans enke Anne Cathrine gift med ungkarl Jens Jensen fra Thyregodlund. Han var født d. 6. juli 1787 og søn af sognefoged Jens Jensen og Maren Erichsdatter. Han var altså en ældre bror til Niels Andreas Thyregod, ejer af Rørbæk. Hans bror Erich Jensen, der også ejede Rørbæk i nogte år, var derimod ældre.
Anne Cathrine var eneejer af Skovlund i henhold til oprettet testamente. Ved giftermålet overtog Jens Jensen gården. Der var ingen børn i nogen af Anne Cahtrines ægteskaber. Hun døde d. 23. 8. 1828, 66 år gl.

D. 28. 10. 1828 blev Jens Jensen gift med sin tjenestepige Else Marie Nielsdatter, der var født i Neder Donnerup i 1806. Hun var datter af Niels Pedersen Skjøde og Kirsten Madsdatter. D. 13. 7. 1829 fik Else Marie en lille arv på 22 rigsbankdaler og 85 3/5 skilling efter moderen. Jens Jensen havde gården i næsten 40 år. Han fik 8 sønner og 1 datter i ægteskabet med Else Marie. Den ældste søn fik gården.

D. 7. 1. 1852, skøde fra Jens Jensen til søn Peder Pedersen. Efter udstykning var hartkornet 2 tdr. 7 skp. 2 fkr. 3/4 alb., der i den ny matrikel blev omskrevet til 1 td. 6 skp. 3 fkr. 1 alb. Købesummen var 1800 rigsbankdaler. Kun de 200 rbd. skulle udbetales til sælgeren Jens Jensen. Resten 1600 rbd. skulle dels[deles] imellem køberens søskende. Tiender medfulgte i henhold til skøde af 13. 6. 1804. Jens Jensens adkomst var vielsesattest af 15. 11. 1813, der var tinglæsr[t] d. 25. 3. 1814. Der blev oprettet aftægtskontrakt for Jens Jensen og hustru.
Peder Pedersen var ungkarl efter at han overtog gården, først stod moderen for husholdningen, senere søsteren Marie Cathrine. En bror var tjenestekarl på gården. Omkring 1857 blev Peder Pedersen gift med Maren Jacobsen fra Øster Snede. De fik 3 døtre.
Jens Jensen døde d. 21. 6. 1872, 85 år gl. Han havde vistnok en mindre ejendom en kort tid. Hans søn Hans døde d. 29. 4. 1871, 24 år gl. Else Marie Nielsen døde som aftægtskone i Skovlund d. 15. 7. 1886, hun var født d. 5. 1. 1808.
Peder Pedersen var meget interesseret i havebrug og plantning. Den store have ved Skovlund med de mange gamle træer er hans værk. Den var kendt som "Pejers Haww". Han ejede gården endnu længere end faderen.

D. 30. 9. 1904, skøde fra Peder Pedersen til Jørgen Jacobsen, der var født d. 11. 12. 1851 på Østergård i Dørken. Han var søn af Jacob Christensen og Mette Sørensdatter. I nogle år havde han ejet Østergård i Kokborg. Han var gift med Birthe Marie Jacobsen, født d. 1. 1. 1850, datter af Jacob Sørensen og Mette Marie Christensen i Kokborg. De havde en datter Mette og en søn Jacob. Jørgen Jacobsen var skræder og gik under navnet Jørgen Skræder.

D. 31. 3. 1914, skøde fra Jørgen Jacobsen til Peter Vilhelm Nielsen (Nordstrand).

D. 10. 4. 1918, skøde fra Peder Vilhelm Nielsen til Lars Peter Hansen, der havde haft en ejendom i Ågård. Han var gift med Ane Cecilie Thomsen, født d. 8. 2. 1883, datter af Jens Peter Thomsen og Claudiane Margrethe Jensen i Ågård.

D. 5. 11. 1949, skifteretsattest læst som adkomst for enkefru Ane Cecilie Hansen.

D. 18. 4. 1950, skøde fra Ane Cecilie Hansen til søn Johannes Hansen gift med Willy Blauwhof.

1993: Iver Hansen, Skovlunden 116, Thyregod.

Aar 1801, den 16de October er læst:
No. 3 C7timus 1799. 1 Rd. Kiendes og hermed vitterlig giør jeg underskrevne Laurs Pedersen af Thyregod at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til Frederik Madsen og hans Arvinger en mig tilhørende Eiendom paa Thyregod Mark, staaende for Hartkorn, Jordskyld, efter Landinspecteur S. Bensens Beregning, 2 Skp. 2 1/12 Alb. med ald sine Eiendomme, som af os ved Vitterligheds Mænd er afskiællet med ald sin Herlighed, Ret og Rettigheder, visse og uvisse Indkomster, Rente og rette Tilligende, være sig af Agger og Eng, Mark, Heede, Kier, Moese, Fæegang, Jagt, Tørvegrøft og Lyngslet, vaadt og tørt, inden og uden Markeskiel, aldeeles intet undtagen i nogen Maade af hvad Navn nævnes kand, saaleedes som jeg det selv eiet haver, til forbemeldte Friderich Madsen og hans Arvinger, maae og skal have, eye, nyde, bruge og beholde samt sig saa nyttig giøre, som han eller de bedst veed og kand, til evindelig Arv og Eiendom, og kiendes for mig og mine Arvinger aldeeles ingen ydermeere Lod, Deel og Ret eller Rettighed at have til eller i bemeldte Eiendomme og det derpaa førte Bygninger eller nogen af disse Herligheder og Rettigheder i nogen Maader, saasom jeg derfor af bemeldte Friderich Madsen haver annammet og oppbaaret den derfor accorderede Kiøbesumma 130 Rd. - og hermed forpligter jeg mig og mine Arvinger een for alle og alle for een frie frelse, hiemle og fuldkommelig tilstaaer bemeldte Friderich Madsen og hans Arvinger fornævnte Eiendomme, Bygninger og ald dets tilhørende for hver Mands Tiltale i alle Maader, saa meerbemeldte Friderich Madsen og Arvinger i saa Tilfælde for dette Kiøb skal holdes af mig og Arvinger i alle Maader skadesløs. Til Stadfæstelse haver jeg dette mit udgivne Skiøde som til Tinge kan læses og protocolleres, uden mig dertil at kalde, ei allene egenhændig underskrevet og ombedet 2de velagte Mænd med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle,-

Datum Thyregod den 18de Junii 1799
    Laurs Pedersen.
Til Vitterlighed efter Begiering underskriver,
    Iver Pedersen. Jens Jensen.
At om dett Kiøb ingen skrivtlig Contract eller andet Dokument er oprettet imellem os tilstaaer,
    Laurs Pedersen. Friderich Madsen.
Imod dette Skiødes Tinglæsning vides herfra intet at erindre.
    Weile Stiftamtscontoir den 6te Octobr.
    1801, Hellfried

NB. paategnet: at da der ingen Skiøde findes læst for Sælgeren, kan man ey see ham berettiget til dette Salg, ey heller opgive, om herpaa fra de forrige Eyere hæfter Gield eller ey.


Udstykninger fra matr. nr. 5 Thyregod.

Matr. nr. 5b Thyregod.
D. 7. 9. 1857, skøde fra Peder Pedersen, Skovlund til broderen Niels Jensen på matr. nr. 5b Thyregod med hartkorn 5 skp. 2 fkr. 1½ alb. Købesum 600 rigsdaler rigsmønt. Niels Jensen skulle svare det halve af aftægten til forældrene Else Marie og Jens Jensen. Den blev ansat til 150 rigsdaler efter kapitelstakst. Niels Jensen var født d. 26. 1. 1832, han var gift med Mette Marie Nielsen, født i Give i 1835.

D. 21. 12. 1867, skøde fra Niels Jensen til svogeren Jens Christian Christensen, født i Give i 1840. Han var gift med Marie Cathrine Jensen Thyregod, født d. 1. 3. 1837 på Skovlund. Køberen skulle overtage aftægten til værdi "ikke over 200 rdl." D. 22. 1. 1869 lånte J. Chr. Christensen 175 rdl. af Mads Pedersen i Give sogn.

D. 27. 10 1869 blev udstykning af matr. nr. 5c fra matr. nr. 5b Thyregod godkendt.

D. 15. 1. 1870 skøde fra J. Chr. Christensen til Jens Chr. Knudsen i Hindskov på matr. nr. 5c Thyregod. Hartkorn 2 fkr. 1 alb. Købesum 200 rd.

D. 18. 3. 1871, skøde fra J. Chr. Christensen til Knud Chr. Knudsen og dennes farbror Jens Chr. Knudsen i Hindskov på matr. nr. 5b Thyregod. Der blev senere tinglæst et skøde fra Knud Chr. Knudsen til Jens Chr. Knudsen, så det formelle var i orden, da den sidstnævnte igen solgte.

D. 31. 10. 1872, skøde fra J. Chr. Knudsen til smed Anders Christoffersen fra Vester på matr. nr. 5b Thyregod. Anders Christoffersen var født d. 30. 7. 1838 i Vester. Han var søn af smed Christoffer Andersen og Ane Hansdatter; hun kom fra Hindskov. Køber og sælger var fætre. Anders Christofferesen var først gift med Kirsten Lorentzine Mærsk, født d. 11. 12 1835 i Randrup. Hun døde i Thyregod d. 26. 3. 1874. Han blev derefter gift med Jenny Mærsk, født d. 17. 9. 1855 i Løgumkloster. Han drev smedeværksted på ejendommen, lige sålænge han havde den. Det var forøvrigt der fabrikant Søren Peter Sørensen lærte smedehåndværket.

D. 11. 12. 1906, skøde fra Anders Christoffersen til Mathias Sørensen, der var søn af Søren Madsen og Petrine Thomsen på Lerbjerggård og født d. 30. 7. 1878. Han var udlært murer.

D. 10. 4. 1918, skøde fra Peter Vilhelm Nielsen til Mathias Sørensen på matr. nr. 5l Thyregod.

D. 22. 11. 1941, skøde fra Mathias Sørensen til søn Ejner Sørensen.

1993: Rud Pennerup

Da kirkebogen i Thyregod begynder 1713 og Hastrup havde mange af gårdene med mange skøder over årene, er det muligt at nå tilbage til matriklen 1688, enkelte gange også til matriklen 1664. Dette er kun i meget få tilfælde muligt i Brande, hvor kirkebogen begynder 1774 og de fleste gårde er strøgods. Den lille herregård Brandholm i Brande var omkring en tiendedel af Hatrups størrelse.
Ejner Bjerre fortæller ofte ikke, hvor han har sine oplysninger fra. Nogle skøder, fx Landstingets skøder i Viborg, er ikke let tilgængelige. Andre skøder er måske lettere tilgængelige, men da tingslysningsdatoet ikke står anført, er de svære at finde. Andre oplysninger ved kun Ejner Bjerre, hvor kommer fra. Og han er død.