Thyregod Gårdhistorie: Skovlund og Højgård

Sidst opdateret: 18. dec. 2014

På grundlag af Ejnar Bjerres "Thyregod Gårdhistorie"
I opbygning.

Bredgaard engang før 1662 fæster: Christen Vestesen, død før 1662

Bredgaard 1662 - 1709 øde, lejet ud, forskellige lejere

Bredgaard 1709 - 1743 fæster: degn Laurits Jensen Holstebroe

Bredgaard 1743 - 1745 fæster: Peder Pedersen Skræder

Bredgaard 1745-1780 fæster: Peder Iversen

Bredgaard 1780-1798 fæster: Laurids Pedersen, søn af Peder Iversen, gift med datterdatter af degn Laurits Jensen Holstebroe

Bredgaard/Skovlund 1798-1813 ejer: Laurids Pedersen

Skovlund 1813-1852 Jens Jensen, gifter sig med enken Anne Cathrine Christensdatter

Skovlund 1852-1904 Peder Pedersen, søn af Jens Jensen

Skovlund 1852-1914 Jørgen Jacobsen

Skovlund 1914-1918 Peter Vilhelm Nielsen

Skovlund 1918-1949 Lars Peter Hansen

Skovlund 1950-1982 Johannes Hansen, søn af Lars Peter Hansen

Skovlund 1982-1988 Dorte Overgaard Madsen

Skovlund 1988- Iver Chr. Hansen og Aase

Udstykning 1857

Højgård 1857-1867 Niels Jensen, bror til Peder Pedersen på Skovlund

Højgård 1867-1869 Jens Christian Christensen, gift med Peder Pedersen på Skovlunds søster Marie Cathrine Jensen

Højgård 1872-1906 Anders Christoffersen

Højgård 1906-1941 Mathias Sørensen

Højgård 1941-c1988 Ejner Sørensen, søn af Mathias Sørensen

Højgård c1988-1995 Rud Pennerup

Højgård 1995- Knud og Lone Hyldahl

Skovlund / Bredgaard Matr. nr. 5 Thyregod ejerlav
Gården hedder jo nu Skovlund, men det gamle navn for den var Bredgård, da den lå i Thyregod by lige syd for kirken ind til kirkemuren.
I matriklen 1662-64 er der opført en gård i Thyregod by, hvor fæsteren Christen Vestesen var død. Gården var helt øde måske på grund af krigen. Sognemændene berettede, at dens skyld havde været den samme som Hastrup-gårdenes. Den havde sidst tilhørt ikke Hastrup men Corfitz Ulfeld til Mattrup, men da den var øde, var den blevet tildømt hans majestæt kongen. Hartkornet, der opgives til 3 tdr. 6 skp. 2 fkr. 2 alb. var nu noget mindre end de andre gårdes.
Nedenunder matriklen er der en utydelig tilføjelse at amtmanden på Koldinghus på kongens vegne har lejet jorden ud til Niels Jensen, som var birkeskriver ved Hastrup birk, og tillige bruger af en anden gård i Thyregod by.

Endnu en tilføjelse fortæller, at gården senere blev lejet af herredsfoged i Nørvang herred Otto Knudsen, der først boede i Nørre Kollemorten, senere på Hvejsel Lundgård. Han optrådte tit som lejer af ødegårde, specielt når der var eng til dem, måske til studeopdræt. Det var ikke mange rigsdaler, ødegårdenen indbragte i leje.

Opdyrket jord (hvidt) efter matriklen 1820. Punkterne er hede.

I 1683 var tilstanden næsten den samme, gården tilhørte stadig kongen, men der er den ny oplysning, at den har tilhørt Horsens hospital. Om Corfitz Ulfeld var ejer før eller efter vides ikke. Men det er den gård, som fæsteren Christen Vestesen fradøde. Brugeren var birkeskriver Niels Jensen. Jordens beskaffenhed er ¼ ond ¾ skarp. Hartkornet omvurderes til 3 tdr. 2 fkr. 1 alb. 2 penning. I 1688 blev hartkornet fastsat til 3 tdr. 2 skp. 1 fkr., og det gentages, at den har ligget til Horsens hospital. I 1702 hører den halve gårde under kongen. Niels Jensen drev det halve af hartkornet 1 td. 5 skp. 1½ alb. Kort efter blev gården solgt til herredsfoged Bertel Jensen, Amhede. Han var ejer, da de to fæstere Veste Nielsen og Eske Mogensen på nabogårdene fæstede hver det halve.

Bertel Jensen skødede 1704 gården til amtmand Knud Gedde, der havde købt Hastrup i 1697. Skødet omfattede også den gården, som Eske Mogensen fæstede.

Laurids Jensen Holstebroe, degn 1709-1743
Alt om Laurits Jensen Holstebroe, degn i Thyregod.

Laurids Jensen Holstebroe

*cc1676 †1759

vel født i nærheden af Holstebroe, edsbrev underskrevet i Hjerm, moderen Karen Pedersdatter til hans første kone var flyttet til Hatting. Han var gift tre gange.

Kone nr:

Gift:

Navn:

årstal:

Bemærkninger:

før 1704

Barbara Melchiorsdatter

*c1648 Nonbo, Dollerup †1726 Thyregod

datter af Melchior Madtzen og Karen Pedersdatter. Ingen børn set. Hendes bror Mathias Melchiorsen *c1652 Nonbo †1709 Vinding, var herredsfoged i Vrads Herred

1728

Anna Cathrina Andreasdatter Jæger

*1702 †1742 Thyregod by (skifte)

datter af Kaptajnløjtnant Andreas Jæger *1675 †1742 Thyregod by

	Børn:	Navn
	*1729	Andreas Lauridsen, fadder i 1748 af Thyregod by, fadder 1751 af Kokborg!
	*1731	Barbara Lauridsdatter, gift 1748 med Oluf Andersen 1717 Hønskov Thyregod, †1792 Kokborg Thyregod, søn af Anders Sørensen c1662 †1747 Kokborg og Kirsten Sørensdatter *c1676 †1766 Kokborg.
	*1735 †1804	Cecilia Lauridsdatter Holstebroe, gift 1758 med Christen Pedersen af Odderbæk 1734 Kokborg †1812 Odderbæk. Født i Kokborg Thyregod som søn af Peder Christensen c1699 †1779 og Ane Nielsdatter *c1708 †1777. (se Ejnar Bjerre, se Jens Th. Uldall: "Hartlev-Slægten", Forlaget Jelling, 2000, s. 15-28. Notits: Kaptajnløjtnant Andreas Jæger var pensioneret. At han skulle have exerceret foran kirken har ingen faktuel baggrund. Han kom først til Thyregod med datteren Anna Cathrina.)

før 1749

Kirsten Lauridsdatter Lund

*c1694 †1768 Kokborg

død i Kokborg ved steddatteren Barbara, hvor hun var på aftægt

I Extra og Hefteskatten 1718 betaler Laurids 1 rdl. for sig selv og 1 rdl for hustruen. "Degnen Laurits Jensen beboer en fæstegaard paa Hastrup Gods".
I 1739 er der auktion efter præsten Hans Bering i Thyregodlund. Der køber Laurids 1 liedet flaske til 6 skilling, en roedstoel til 1 Mark 5 skilling, 1 paar Stole med syning til 3 M 14S, en skreven prædigen 1S og fik 1 Brockmands Huus Postill gammel "blef Laurets Jensen igien som den hafde laand overleveret".
I 1740 skulle han som ny skoleholder have 6 rigsdaler årligt plus et læs tørv fra hver gård i sognet.
I formueskatten 1744 betaler han på sig selv 4 rd og for en Caroske 11 rdl "modereret for hans Armod og ringe Indkomst".
I 1746 til auktionen efter præsten Johan Bilhardt i Nykirke Præstegård kommer han med svigersønnen Oluf Andersen i Kokborg. Han køber Een Lyte uden horn til 4 Skilling, een Nød Knæker til 2 Skilling og 2 med lyslæder betrokne Stole for 3 Mark 6 Skilling.
I 1750 ved Prinsessestyr skatten tjener han 20 rd årligt og skal af med 1 rd i skat. Degnen i Brande - Peder Brandt tjener kun 15 rd. Til sammenlignig ses hvor rige præster dengang var: Bering Thyregod 145 rd., Provst Risom Brande 170 rd. om året.
Dec. 1754 skrives han af Thyregodlund (skiftet efter Peder Paaske i Hastrup Mølle).
I 1756 visiterer biskop Brorson i Thyregod kirke den 29. maj:

"Degnen Laurids Jensen Holstegroe Studio: er gammel, men efter Præstens Beretning upaaklagelig holder Skoele i Hoved Sognet."

Han var da 90 år gammel!!! Hvis ellers aldersangivelsen ved hans død passer. (Dødsaldre kan være temmelig forkerte. Jeg ville personlig anse Lauridses dødsalder for alt for høj. Han aflægger sit edsbrevi Hjerm i april 1704 og er allerede nævnt i Thyregod før december 1704. Efter dødsalderen skulle han da være 38 år. Rimeligt ville være 26-30 i 1704, og dermed en fødsel omkring 1676.)

I efteråret 1704 kom en ny degn til Thyregod, Laurids Jensen Holstebroe. Han boede først i et hus, som han svarede 2 rigsdaler af. Det ses i et skøde på Hastrup 1706. Men Bredgaard er ikke opført som hørende til Hastrup gods i dette skøde. Laurids Jensen fæstede Bredgaard i 1709 uden besætning. I et skøde fra 1715 er Laurids Jensen opført som gårdfæster, og gården tilhørte Knud Geddes enke Lene Cathrine Kaas, og ikke svigerdatteren Helvig Lindenou Unger, der ellers ejede Hastrup og 3 af gårdene i Thyregod by.
I 1743 fratrådte Laurids Jensen fæstet, men da var han også 77 år. Hvis man skal tro kirkebogen, så var Laurids Jensen degn til sin død i 1759, da han blev 93 år gl. Til skoleholdererhvervet havde han en hjælper, der hed Jens Jønsson.

Peder Pedersen Skræder 1743-1745

Peder Pedersen Skræder *1705 †1745 gift 1732 "af Thyregod", nævnt 1735-36 som skræder i Kokborg (Ejnar Bjerre: måske født i Kokborg)

gift 1732 med Maren Poulsdatter *1701 †1745 Thyregod giftes "af Thyregod" i kirkebogen, nævnt 1743 som fadder af Thyregod by

*1733 Peder Pedersen, født i Thyregod by

*1735 Anne Pedersdatter, født i Kokborg, faderen havde en svend (Søren)

*1737 Ingeborre Pedersdatter, født i Kokborg, faderens svend fadder

*1739 Povel Pedersen, født i Kokborg

*1742 Vollert Pedersen, født i Kokborg

Peder Pedersen Skræder. I 1731 er han fadder af Thyregod by. I 1746 er en Peder Skæder fadder af Kokborghuse!! Han var knap 40 år, da han overtog fæstet, men præsten kalder ham syg og aflægs, og i 1745 døde han. Maren Poulsdatter døde samme år. Deres børn er ikke fundet døde som små, men heller ikke gift i Thyregod sogn.

Peder Iversen 1745-1780

Peder Iversen *1712 †1780 gift 1732 "af Sejrup", søn af Iver Pedersen og Maren Jensdatter i Sejrup

Kone nr: Gift: Navn: årstal: Bemærkninger:

1 1732 Anne Pedersdatter *1701 †1745 Thyregod by giftes "af Thyregod" i kirkebogen, nævnt 1743 som fadder af Thyregod by

Børn: Navn

*1733 Sejrup †1749 Thyregod Ingeborre Pedersdatter, død 16 år gammel

*1736 Sejrup Maren Pedersdatter, gift 1757 med Anders Pedersen bror til Christen Pedersen af Odderbæk

2 1746 Kirsten Knudsdatter *1729 Aagaard Forældre: Knud Jacobsen *c1690 †1753 Aagaard og Margrethe Christensdatter *c1691 †1762

Børn: Navn

*1747 †1747 dødfødt datter

*1748 †1749 Anne Pedersdatter, død 48 uger gammel

*1750 †1750 Knud Pedersen, død 11 uger gammel

*1751 †1751 dødfødt søn

*1752 Laurids Pedersen, se senere fæster/ejer

*1755 †1756 1 år gammel

*1757 Anne Margrethe Pedersdatter, hende eller søster bar 1778 Peder i Odderbæk, mor til Peder halvsøster Maren Pedersdatter

*1760 †1761 Christen Svensen Pedersen, død 19 uger gammel

*1762 †1779 Margrethe Pedersdatter, død 17 år gammel

*1765 †1779 Malene Pedersdatter, død 14 år gammel

*1771 †1771 Ingeborre Pedersdatter, død 5 uger gammel

Den ny fæster hed Peder Iversen, han var født i 1712 og søn af Iver Pedersen og Maren Jensdatter i Sejrup. Han var i 1732 blevet gift med Anne Pedersdatter fra Thyregod by og var sandsynligvis svoger til skræderen. Peder Iversen havde været fæster i Sejrup og i Hindskov. Anne Pedersdatter var født i 1712, hun døde lige efter at de var flyttet til Thyregod, og Peder Iversen blev gift med en helt ung pige Kirsten Knudsdatter fra Ågård. Hun var født i 1729 og datter af Knud Jacobsen og Margrethe Christensdatter.
Peder Iversen ser ud til at have drevet gården med held. Bidragene til fattigkassen svarede han uden afkortning hvert år. Han var bror til Christen Vorgod Iversen på Vestergård. Der var kun ham selv og konen på gården i 1762, da der blev pålignet ekstraskat, der var ingen børn over 12 år. Landgilde og hoveri var som for de andre gårde i byen, 4 rigsdaler † 2 rd. og 4 mark. Peder Iversen døde i 1780, 68 år gl..

Laurids Pedersen 1780-1813

Laurids Pedersen *1752 †1813 søn af tidligere fæster Peder Iversen, se denne

gift 1783 med Anne Cathrine Christensdatter *1762 Odderbæk †1828 Thyregod by datter af Christen Pedersen og Cecilie Lauridsdatter, se datter af Laurids Jensen Holstebroe. Hun bliver gift anden gang med næste ejer Jens Jensen. Ingen børn.

Peder Iversens søn Laurids Pedersen overtog fæstet. Hans mor klarede husholdningen, indtil han i 1783 blev gift med Anne Cathrine Christensdatter fra Odderbæk. Hun var født i 1762 som datter af Christen Pedersen og Cecilie Lauridsdatter, hendes bedstefar var dermed degnen Laurids Jensen Holstebroe.

I 1798 blev Laurids Pedersen selvejer på Bredgaard med hartkorn 3 1 2 2 5/6 for 320 rigsdaler. Han købte den af Jens Schoutrup på Hastrup. Gården var opmålt og udskiftet af landinspektør Haar fra Århus. Laurids Pedersen gik straks igang med at flytte gården ud fra byen til hvor den nu ligger en lille km fra bykernen.

Man ser der er meget hede i 1803.

D. 18. juni 1799 solgte han nogle af bygningerne på den gamle toft sammen med 2 skp. 2 1/12 alb. hartkorn til Frederik Madsen fra Fuglsang for 150 rd. Der var et 7 fag stuehus og en 7 fag lade og kostald.
Gården Skovlund blev beskrevet som en hovedlod syd for kirken, hvorpå gården var bygget, og en englod nordvestlig for kirken. I hovedlodden lå Ondemosen. Byens lodsejere havde fælles tørveskær i Ondemosen, men græsningen tilhørte Skovlund, som fik matrikel nr. 5. Den frasolgte toft med jorden i byen fik matrikel nr. 9.

Jens Jensen 1813-1852

Jens Jensen *1787 †1872 søn af sognefoged i Thyregodlund Jens Jensen, *1755, og Maren Ericksdatter, *1760 †1809,

Kone nr: Gift: Navn: årstal: Bemærkninger:

1 1813 Anne Cathrine Christensdatter Enke efter Laurids Pedersen, se overfor. Ingen børn.

2 1828 Else Marie Nielsdatter *1804 Give †1886 Thyregod datter af Niels Pedersen Skjøde og Kirsten Madsdatter, †1829, i Neder Donnerup, Give.

Børn: Navn

*1827 Peder Pedersen, Jens Jensens søn med tjenestepigen (senere hustru)

*c1828 Jens Jensen

*c1830 Niels Jensen, overtager udstykningen Højgård 1857-67

*c1833 Erik Jensen, 1874 Højgårds mark Give

*1837 Marie Cathrine Jensen, gift med Jens Christian Christensen, bosat Højgård, Thyregod 1867-1869

*c1839 Mads Jensen

*c1841 Anton Jensen, 1874 af Thyregod

*c1844 Niels Andreas Jensen, ? 1874 Hedegård Ejstrup

*c1839 †1871 Hans Jensen, døde 24 år gammel

D. 17. juli samme år blev hans enke Anne Cathrine gift med ungkarl Jens Jensen fra Thyregodlund. Han var født d. 6. juli 1787 og søn af sognefoged Jens Jensen og Maren Erichsdatter. Han var altså en ældre bror til Niels Andreas Thyregod, ejer af Rørbæk. Hans bror Erich Jensen, der også ejede Rørbæk i nogte år, var derimod ældre.
Anne Cathrine var eneejer af Skovlund i henhold til oprettet testamente. Ved giftermålet overtog Jens Jensen gården. Der var ingen børn i nogen af Anne Catrines ægteskaber. Hun døde den 23. august 1828, 66 år gammel. Allerede godt et år før hun døde, havde tjenestepigen fået et barn med en for husherren nyttig og ikke kontrolerbar "omvandrende person" Peder Pedersen. Peder som barnet blev døbt, blev altid behandlet som søn af Jens, men havde navnet Peder Pedersen. Traditionelt i kirkebøgerne er disse udlagte barnefædre af en eller anden grund altid "vesterfra". Gennem "hjemmedåben" skulle tjenestepigen ikke i kirken for alle blikke.

Thyregod Kirkebog
"1827 d 25. Maj, Peder Pedersen, hiemmeDøbt, Pigen Else Marie NielsDatter fra Tyregod, udlagt som Barnefader en omvandrende Person nemlig Peder Pedersen her fra Væsterejnen"

Efter to måneders sørgetid blev Jens Jensen gift den 28. oktober 1828 med sin tjenestepige Else Marie Nielsdatter, der var født i Neder Donnerup i 1808. Hun var datter af Niels Pedersen Skjøde og Kirsten Madsdatter †1829. Else Marie fik en lille arv på 22 rigsbankdaler og 85 3/5 skilling efter moderen. Jens Jensen havde gården i næsten 40 år. Han fik 8 sønner og 1 datter i ægteskabet med Else Marie. Den ældste søn fik gården.

I 1845 har han 8 børn hjemme, den ældste Peder er 18, den yngste Niels Andreas 1.

I 1850 er alle ni børn hjemme på gården Skovlund.
Jens Jensen døde i 1872, 85 år gammel. Han havde vistnok en mindre ejendom en kort tid. Else Marie Nielsen døde som aftægtskone i Skovlund i 1886.

Peder Pedersen 1852-1904

Peder Pedersen

*1827 †

se faderen Jens Jensen, tidligere ejer

gift efter c1866 med Maren Jacobsen

*1835 †

født i Øster Snede, datter af Jakob Jensen og Ane Maren Jæsdatter i Krollerup Ø. Snede. Forældrene flytter senere til Holtum, Grejs

	*1867 †1869	Else Marie Pedersen Thyregod
	*1868	Anne Marie Pedersen Thyregod, konfirmeret 1882
	*1870	Else Marie Pedersen Thyregod, konfirmeret 1884
	*1874	Jensine Jakobine Pedersen Thyregod, konfirmeret 1888

I 1852 fik Peder Pedersen skøde på gården. Efter udstykning var hartkornet 2 tdr. 7 skp. 2 fkr. 3/4 alb., der i den ny matrikel blev omskrevet til 1 td. 6 skp. 3 fkr. 1 alb. Købesummen var 1800 rigsbankdaler. Kun de 200 rbd. skulle udbetales til sælgeren Jens Jensen. Resten 1600 rbd. skulle deles imellem køberens søskende. Tiender medfulgte i henhold til skøde af 1804. Jens Jensens adkomst var vielsesattesten af fra 1813, der var tinglæst i 1814. Der blev oprettet aftægtskontrakt for Jens Jensen og hustru.
Peder Pedersen var ungkarl, da han overtog gården. I begyndelsen stod moderen, der kun var 45, for husholdningen.
I 1858 blev han forlovet med Karoline Nielsdatter, 24, der tjente hos skolelærer Sørensen i Enkelund, datter af gårdmand Niels Hansen af Ildved, Hvejsel. Forlovere var hans far Jens Jensen og skolelærer Sørensen - altså ikke faderen, som det var mere eller mindre skik og brug. Men hendes far havde andre planer og satte sig igennem; han mødte ved præsten den 3. november og erklærede forlovelsen for hævet. Det ville have været stof for C. A. Thyregod, der var 6 år ældre - men Peder og ham har kendt hinanden - og som skrev om elskende, der ikke måtte få hinanden.
I 1860 fører søsteren Marie Cathrine husholdningen. Brødrene Niels Andreas, 17, og Hans, 13 tjener hjemme. Forældrene er på aftægt.
Han bliver gift omkring 1866 og får fire piger, hvoraf den første dør knap to år gammel, de andre lever. Forældrene har ventet på en søn, og da der ingen kom er den fjerde datter med magt opkaldt efter de to bedstefædre: Jensine Jakobine. Døtrene er alle gift efter 1891, hvis de blev gift.

I 1874 byggede Peder Pedersen et nyt stuehus, som stadigvæk står.

Skovlunds stuehus bygget 1874. Tre skorstene. Kostalden til venstre. Foto c1954 efter Lars Peder Hansens skøn, som er temmelig sikker paa at det stråtækte udhus til højre - æ westerhus - blev revet ned og genopført med eternittag før 1958.
Foto stillet til rådighed af Aase Hansen.

Peder Pedersen ejede gården endnu længere end faderen, nemlig ialt 52 år. Faderen havde ejet den 39 år.

Thomas Sørensen fra Lerbjerggård beretter:
"Jeg husker, hvor vi børn i nabogården i en dejlig, stille sommeraften kunne høre Peje stryge sin violin til glæde for sine. Han var musiker og blev ved med at spille til helt op i sin alderdom. Vi undrede os mangen gang over, at han kunne blive ved at lokke tonerne frem. Hans hænder og fingre blev stive og krumme og hans hænder og arme rystede, men spille det kunne han."

Han var meget interesseret i havebrug og plantning. Den store have ved Skovlund med de mange gamle træer er hans værk. Den var kendt som "Pæjes Haw".

Thomas Sørensen:
"Ja, hvor har den have livet op i landskabet. Gik man fra Thyregod med vejen sydpå, kom man på venstre hånd først til nogle bakker beklædt med lyng. Men når man kom lidt længere op, så var det helt forandret. En dejlig lund med store træer, ege, bøge, ask, elm, elle, poppel, birk, bævreasp og på diget syrener og enkelte grantræer. En forårsdag var det hvidt af anemoner i det grønne under træerne, og sådan er det endnu. Oppe ved gården stod frugttræerne fulde af blomster. Der er holdt møder og fester lige op til vore dage."

Jørgen Jacobsen kaldet Østergaard og Skræder 1904-1914

Jørgen Jacobsen

*1851 †1921 Thyregod By

Han var søn af Jacob Christensen og Mette Sørensdatter Østergård i Dørken.

gift med Birthe Marie Sørensen

*1850 Kokborg, Thyregod †

datter af Jacob Sørensen og Mette Marie Christensen i Kokborg

	*1886 Thyregod	Mette Katrine Jørgensen Østergaard
	*1889 Thyregod	Jacob Kristian Jørgenen Østergaard

1904 skøde fra Peder Pedersen til Jørgen Jacobsen, der var født d. 11. 12. 1851 på Østergård i Dørken. Han var søn af Jacob Christensen og Mette Sørensdatter. I nogle år havde han ejet Østergård i Kokborg. Han var gift med Birthe Marie Jacobsen, født d. 1. 1. 1850, datter af Jacob Sørensen og Mette Marie Christensen i Kokborg. De havde en datter Mette og en søn Jacob. Jørgen Jacobsen var skræder og gik under navnet Jørgen Skræder.
Thomas Frandsen Sørensen i nabogården Lerbjerggaard besøgte ham på hans dødsleje i 1921:

Jeg havde en Nabo for mange Aar siden Jørgen Østergaard. Vi hade levet side om side som vel de fleste Naboer gør, ikke saadan Hjærtelig tellsammen, enkilde gange ind da, skjænttest havde vi. Men vi kunde glemme, vi kunde jo sagtens se hinandens Fejl men vi var Naboer.-.
Han solte Gaarden, vi blev ved at besøge hinanden, saa blev Jørren syg og laa for Døden. Jeg gik op for at tage afsked med ham. Det var en kold Vindterdag. Jeg var lille, jeg viste det var ikke nemt at trøste over for Døden hvor kand mand føle sig Fattig og beklemt, jeg vilde saa gerne jeg viste jo da ogsaa hvor Trøsten var at faa, men at bringe den med forstaaelse tel en anden, jeg syntes det var saa svær, jeg sente bud om hjelp op tel ham, der ser os og han viste jo hvad Jørren trængte tel, og længtest efter.
Da jeg kom ind tel den syge og saa hvor hjelpeløs og hvor lidende han var, kunde jeg forstaa at det bar mod død og Grav. Men nu var Jørren hel Døv og da særlig nu under hans Sygeleje der var ingen Or der kunde naa ind tel hans bevisthed. Pluselig viste jeg hvad jeg skulde, jeg knælede ned ved hans Seng folder mine Hænder om hans, bekente vor Tro og bad Fadervor. Den syges Ansegt lyste op i forstaaelse af hvad vi trængte tel begge to. Jørren døde to Dage efter. Hvor var jeg glad da jeg gik Hjem.

Peter Vilhelm Nielsen (Nordstrand) 1914-1918
1914, skøde fra Jørgen Jacobsen til Peter Vilhelm Nielsen (Nordstrand).
I 1953 bor han i Hørup ved Vejle og besøger i bil hans gamle nabo Thomas Sørensen, der nu bor i Damhuset ved Thyregod By og noterer det i dagbogen.

Lars Peter Hansen 1918-1949

Lars Peter Hansen

*1876 †1949

født 12. April 1876 i Hedegård, Give søn af Hans Christian Mortensen og Johanne Larsen *1845 Døslund Brande, bosat Hedegård i Give.

gift med Ane Cecilie Thomsen 2. gang gift

*1883 †1958c

datter i Ågård af Jens Peter Thomsen *1843 Skjærris, Brande †1914 og Claudiane Margrethe Jensen *1849 Kastberg Bøllund †1887 Ågård, Thyregod

	*1911 Ågård †1913	Martine Johanne Hansen, død 2 år gammel
	*1913 Ågård †1914	Martinus Kristian Hansen, død 9 måneder gammel
	*1914 Ågård †1915	Johannes Kristian Hansen, død 3 måneder gammel
	*1915 Ågård	Johannes Kristian Hansen, se senere ejer.
	*1918 Skovlund	Martine Hansen, gift med Tage Madsen i Hesselbjerre, Give, gård på 80 tønder land. Ingen børn.

1918, skøde fra Peder Vilhelm Nielsen til Lars Peter Hansen, der havde haft en ejendom i Ågård. Han var gift med Ane Cecilie Thomsen, født d. 8. 2. 1883, datter af Jens Peter Thomsen og Claudiane Margrethe Jensen i Ågård.
Besætningen var i 1918: 2 heste, 7 køer og 1 Svin.

Fra "Danske Landmænd og Deres Indsats", V. Vejle Amt, side 137, Nationalt Bogforlag, 1944, Herning:

Hansen, Lars Peter, Gdr., Skovlund pr. Thyregod. Født i Give
12. April 1876, Søn af Gdr. Hans Chr. Mortensen. Gift med
Anna C. Hansen født Thomsen, født i Thyregod 8. Februar 1883.
Datter af Husmand Jens Peter Thomsen.
Gaardens Navn er "Skovlund": den er meget gammel, men ombygget
1874, 1904 og 1936 og overtaget af Hansen 1918. Der var dengang
opdyrket 42 Tdr. Land, hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld
Kr. 19.000, Grundskyld Kr. 6.500. Besætningen var ved Overtagelsen
2 heste, 7 Køer og 1 Svin, den er nu 2 heste, 10 Køer, 9 Ungkvæg og 20 Svin.
Hansen er uddannet ved Landbruget; er Vurderingsmand i Brandkassen.

Ane Cecilie Hansen 1949-1950

Ane Cecilie Hansen

Enke. Se ovenfor under Jens Peder Hansen

D. 5. 11. 1949, skifteretsattest læst som adkomst for enkefru Ane Cecilie Hansen.

Johannes Hansen 1950-1982

Johannes Kristian Hansen

*1915 †1989 Give

se tidligere ejer Lars Peter Hansen

gift 1954 med Wilhelmina (Willy) Maria Blauwhoff

*1915 †1999 Give

født i Holland, datter af Hermanus Blauwhoff *1891 Niever Amstel †1960 Amsterdam og Agatha Maria Stoop *1892 Haarlemmermeer †1971 Amstelveen.

*1958

Lars Peder Hansen, skulle som hans bedstefar have heddet Lars Peter med t, men præsten lavede en fejl. IT-konsulent i Skanderborg. Gift 1988 med Gunhild Thomsen *1955 i Aulum, datter af Søren Thomsen *1910 †1993 og Dorthea Therkildsen *1911.

1950, skøde fra Ane Cecilie Hansen til søn Johannes Hansen.
Besætningen var i 1944, kort før Johannes overtog gården: 2 heste, 10 køer, 9 ungkvæg og 20 svin..

Johannes Hansen c1940

Sidste to vers i hans digt "Afsked" om en ko:

De trak dig op på vognens lad.
Du brølede og bar dig ad,
så det var helt utrolig.
Du stred imod i angst og tros.
Men da jeg sagde: Kom så bos,
så kom du tryg og rolig.

Og nu forsvandt Bent Vognmands bil,
hvor du står bunden nabo til
Jens Hansens gamle vædder.
Min tanke vil ej slippe dig.
Mens jeg går rundt og føler mig
som en beskidt forrædder.

Johannes ville have studeret - løst som det hedder på jysk. Han lærte sig Esperanto. I begyndelsen sammen med Niels Sørensen og Ejner Sørensen på nabogårdene, men de faldt fra. Han rejste til Esperanto-konferencer i udlandet og traf der blandt andet hans senere kone Willy fra Holland. Han skrev digte fra 1934 til 1982. En del af dem er offentliggjort fx i Landsbladet. Flere landmænd med malkekøer har genkendt og kan genkende følelserne i "Afsked" , hvor en kalv - som han selv "hjalp i verden ind" - løber efter ham på græsmarken, bliver kvie og ko. Gned mulen mod hans arm. Til sidst bliver den gammel, og skal slagtes og det afstedkommer digtet.
Landbruget var ikke hans store interesse. Han havde 12-14 Jerseykøer og var glad for at fortælle, hvor meget mere mælk de gav end andre racer. De er jo også graciler og skønnere i sammenligning med røde køer. Desuden var der omkring 30 svin. Bygningerne blev, som de var, undtagen at nogle fik nyt tag, eternit for stråtag. Omkring 1960 fik han en traktor.
Fællesantennen for fjernsyn i Thyregod blev opstillet på Skovlund bank - bank er jysk for østdansk bakke. Johannes forklarede hvordan en helikopter kom, der svævede i forskellige højder for at måle, hvor feldstærken fra Tyskland og Sverige var tilstrækkelig til et godt billede. Dette var omkring 1980, før satelitterne tog over.

Senere 1982 flyttede han til Give, hvor han betroede lokalarkivet. Det var anderledes interessandt for ham. Folk kom der gerne, for han var hyggelig at snakke med. Da han forestod det laa det i byen i en tagetage med papirerne i et væld af papkasser, ikke saa fornemt som efter 2000 med rullende arkivskabe. Han forskede i anerne og forbed sig i den meget rige studehandler Niels Andersen Wonge (*c1673 †1756), som kom fra og døde i Vonge, men købte sig Donneruplund i Give og masser af "strøgods" i nabosognene. Hans søn Anders overtog den store herregård Hastrup i Thyregod sogn. Det var dermed en rig og vigtig slægt. Johannes stammer fra Otto Nielsen Arrevad på den lille herregård Brandholm i Brande. Da denne dør i 1835 tager præsten alvorlig fejl og skriver hans far var studehandlerens sønnesøn Niels Andersen (Vonge), der nogle aar havde Arvad Mølle - rigtigt var Niels Pedersen i Arvad, det står krystalklart i skiftet. Johannes var ikke alene i denne tro, Bundgaard Lassen - Brande Sogns Historie - og Hans Andersen af Brande Gårdhistorie delte den. Da Johannes havde investeret så meget i Niels Andersen Wonge, ville han ikke opgive ham.

Han havde en idiolekt, særsprog for en enkelt person, med et bestemt ord: han sagde "po". På jysk hedder det "o", på rigsdansk "på". Han lavede et kompromis po. Johannes snakkede godt jysk og så væk og til siden, når han udviklede en tanke og til sidst meget kort i øjnene, når han var lige ved at være færdig - for at se om man havde forstået ham.

Dorte Overgaard Madsen 1982-1988
Hun kom fra Døslund i Brande, hvor hendes far i den tid stadig havde Overgaard. Hun blev født 1956 i Overgaard, Døslund, død c1991. Hendes forældre var Helge Overgaard Madsen (*1916 på Overgaard) og Inger Magdalene Pedersen (*1917 †1968) fra Skibet.
Dorte levede sammen med en mand fra Sjælland, der på et tidspunkt stillede nye fiskeretter sammen for et ørredfirma. Han havde sit mas med jysk, fx da naboen Harald Søbye i Hindskov sagde til ham, at hvad han gravede op i en mark en dag var "omkåst jur" (dvs allerede opgravet jord), da gav han simpelthen op. Dorte og ham lagde bjælkerne fri og lavede stuerne større i det gamle, stråtækte lave Stuehus, som er fra 1874. Dorte drev kun korn på Skovlund. Hun døde tidligt af kræft.

Iver Chr. Hansen 1988-
Iver Hansen har revet kostalden ned og ladet ydermuren væk fra gårdspladsen stå og plantet blomster og buske omkring dem. Det ser nydeligt ud. Desuden har han genoplivet Pæjes Hau (se ovenfor).

Klik paa et billede for at se det i stort format

Skovlund fra fjernsynsmasten, c1990
Kastanietræ midt i gården

Skovlund stuehus fra 1874, billede fra 2003
Dette stuehus er vedligeholdt

Skovlund stuehus vinteren 2004

Højgård, Matr. nr. 5b Thyregod
Udstykket fra matr. nr. 5 Thyregod.
Niels Jensen 1857-1867

Niels Jensen	*1832 Skovlund †1879 Vestergaard, Givskud.	forældre, se Skovlund Jens Jensen
gift med Mette Marie Nielsen	*1835 Nederdonnerup †1884+ Minnesota, USA	født i Give

I 1857 skøder fra Peder Pedersen, Skovlund matrikel nr. 5B i Thyregod med hartkorn 5 skp. 2 fkr. 1½ alb til broderen Niels Jensen for 600 rigsdaler rigsmønt. Niels Jensen skulle svare den halve aftægt til forældrene Else Marie og Jens Jensen, som blev ansat til 150 rigsdaler efter kapitelstakst. Niels Jensen var født 1832, han var gift med Mette Marie Nielsen *1835 Nederdonnerup, Give datter af Niels Sørensen Skov *1789 Nederdonnerup †1864 Nederdonnerup og Inger Katrine Madsdatter *1797 Vemmelund, Give †1855 Nederdonnerup.

Jens Christian Christensen 1867-1869

Jens Christian Christensen	*1840 †	født i Give
gift med Marie Cathrine Jensen	*1837 †	forældre se Jens Jensen, Skovlund, ovenfor

I 1867 skøde fra Niels Jensen til svogeren Jens Christian Christensen, født i Give i 1840. Han var gift med Marie Cathrine Jensen Thyregod, født 1837 på Skovlund. Køberen skulle overtage aftægten til værdi "ikke over 200 rdl." 1869 lånte J. Chr. Christensen 175 rdl. af Mads Pedersen i Give sogn.

1869 blev udstykning af matr. nr. 5c fra matr. nr. 5b Thyregod godkendt.

Jens Chr. Knudsen 1870-1871

Jens Chr. Knudsen

* †

farbror til Jens Christian Christensen

1870 skøde fra J. Chr. Christensen til Jens Chr. Knudsen i Hindskov på matr. nr. 5c Thyregod. Hartkorn 2 fkr. 1 alb. Købesum 200 rd.

Jens Chr. Knudsen og Knud Chr. Knudsen 1871-1872
1871, skøde fra J. Chr. Christensen til Knud Chr. Knudsen og dennes farbror Jens Chr. Knudsen i Hindskov på matr. nr. 5b Thyregod. Der blev senere tinglæst et skøde fra Knud Chr. Knudsen til Jens Chr. Knudsen, så det formelle var i orden, da den sidstnævnte igen solgte.

Anders Christoffersen 1872-1906

Anders Christoffersen

*1838 Vester †1924 Thyregod

søn af smed Christoffer Andersen, Vester, og Ane Hansdatter fra Hindskov

Kone nr:

Gift:

Navn:

årstal:

Bemærkninger:

1862

Karen Knudsen

*c1836 Hindskov †1864

Datter af Knud Knudsen, Hindskov. De bor som indsidder ved hendes forældre i Hindskov.

*1863 †1864

Anne Marie Christoffersen

1865

Kirsten Lorentzine Mærsk

*1835 Randrup †1874 Thyregod

efter 1874

Jenny Mærsk

*1855 Løgumkloster †1941 Thyregod

*c1896

Plejesøn: Anders Christoffersen, levede endnu i Vester 1986

Klik paa et billede for at se det i stort format

Smed Anders Christoffersen

Konen Jenny Mærsk

Højgård c1894-1900

1872, skøde fra J. Chr. Knudsen til smed Anders Christoffersen fra Vester på matr. nr. 5b Thyregod. Anders Christoffersen var født d. 30. 7. 1838 i Vester - † 1924 Thyregod. Han var søn af smed Christoffer Andersen og Ane Hansdatter fra Hindskov. Køber og sælger var fætre. Anders Christoffersen var først gift med Kirsten Lorentzine Mærsk, født d. 11. 12 1835 i Randrup. Hun døde i Thyregod d. 26. 3. 1874. Han blev derefter gift med Jenny Mærsk, født d. 17. 9. 1855 i Løgumkloster, † 1941 Thyregod. Han drev smedeværksted på ejendommen, lige sålænge han havde den. Det var forøvrigt der fabrikant Søren Peter Sørensen lærte smedehåndværket.
Moseskifter bliver stadig handlet i 1885.
Anders lejer et moseskifte i 49 år til købmand Hans Elias Hansen i Thyregod i 1893.
Beskrivelse af gården 1906 i brev fra Mathias Sørensen:

"at Jorden er god, men Bygningerne ikke, det sidste kan jo da omlaves, men ikke det første. Jeg synes det var en passende Ejendom for os. Der er ialt 34 Td Land. Besætningen er: 4 prægtige røde Kør 1 Følhoppe, 1 Plag, 3 Kalve 4 Svin og 8 Smågrise, det så godt ud, men Foder, til Besætningen var der ikke ret meget af."

Mathias Sørensen 1906-1941

Mathias Sørensen

*1878 †1967

søn på Lerbjerggård af Søren Madsen *1827 Døslund †1888 Thyregod og 2. kone Petrine Thomasen *1835 Skjærris †1923 Thyregod

gift 1906 med Kirstine Søndertoft

*1880 †1930

datter af Niels Søndertoft *1831 Usseltoft †1913 Søndertoft og 2. kone Karen Larsen *1847 Døslund †1927 Søndertoft

	*1909 †2002	Svend Ingeman Sørensen. Gift med Margit Krægpøth 1922 Blåhøj †c1990 datter af Elias Marinus Hansen Krægpøth 1896 Wixø og Marie Kristine Karoline Husum Lauersen *1898 Husum, Brande (se Krægpøth i Poul Kristensen "En studehandler fra Wixø" Skalborg 1968). Elias og Marie flyttede til Give. Svend og Margit havde et husmandssted på Hover mark ved Jelling.
	*1913 †2004	Ejner Sørensen . Se næste ejer.
	*1917 †1987	Tage Richard Sørensen, 1917 †1987. Gift med Henny Danielsen 1911 †2005, Onsbjerg Samsø. Datter af Kristen Danielsen og Hansine Pouline Tuesen. De overtog hendes fødegård. Tage var kirkesanger i Onsbjerg kirke. Se også hans juledagbog fra 1927 nedenfor.

Klik paa et billede for at se det i stort format

Kirstine og Mathias Brudebillede 1906

Mathias og Kirstine i Haven c1925

Gamle stuehus på Højgård bliver revet ned 1937

I december 1906, skøde fra Anders Christoffersen til Mathias Sørensen, der var søn af Søren Madsen og Petrine Thomsen på Lerbjerggård og født d. 30. 7. 1878.
Mathias var blevet udlært som murer i Brande ca. 1892-96. Hans mesterstykke var at mure et 30° hjørne, det fandt sted i Aarhus. Han murede fx Balle menigshedshus og mange stuehuse på udstykninger fra gårde. Han blev aldrig landmand med liv og sjæl. Mathias og Kirstine giftede sig 1906 og overtog gården. De fik tyfus i sommeren 1907 og hendes helbred "fik et knæk, som hun aldrig kom fra." Hun lå tre måneder på Give Hospital.
Det nye stuehus blev bygget 1917, da landbruget havde gode indtægter på grund af verdenskrigen. Det gamle stuehus fik lov at stå som hønsehus indtil 1937. Selv om Mathias var murer, ville han ikke både drive landbrug og mure, så han lod andre gøre murerarbejdet. Senere ca. 1950, da han var på aftægt, murede han dog et hønsehus for broderen Thomas, da han var flyttet i et aftægtshus tæt ved Thyregod, men på en adskildt parcel fra Lerbjerggård.
I 1918 købte Mathias 13 tønder land til fra Skovlund. Det blev kaldet "æ ny mark." Dette bragte gården over 1 tønde hartkorn og Mathias blev således gårdmand i stedet for husmand.

Sønnen Tage førte som 10-årig en "juledagbog" i 1927 , her et udtog:

Torsdag den 22 December 1927 I Dag er jeg ikke i Skole. Der er meget Sne paa. Far er i Brande i Dag, nede at se til Faste Karen. Jeg fik Slæden bundet bag efter Mælkeslæden, det var morsomt. I Eftermidag er Ejner i Thyregod, saa skulde han gaa over til Fabror Thomas efter en Juletræ. Det rejner i Aften. I Aften er Ejner og jeg ved at Lege. Vi potede en Fingerbølle. Far er komme hjem. Ejner skriver i sin Dagbog. Far læser i Avisen. Det blæser meget i Aften. Vi fik Aftenskaffe. Jeg skriver i min Lommebog i Aften.

I 1930 døde Mathias kone Kirstine Søndertoft 50 år gammel. Han fik så husholdere, til sidst Henny Danielsen fra Samsø. Mathias og hende kom godt ud af det med hinanden. Endnu bedre kom sønnen Tage ud af det med hende. De giftede sig i 1942.
I 1930 kom det til strid om vejret med naboen i øst Martin Madsen. Han gravede skelgrøften op, sådan at vejen var afbrudt. "Hvis du prøver at skovle grøften til, lægger jeg mig hen med bøssen", sagde Martin Madsen til Mathias. Det gik for retten. Mathias fremførte udstykningen af Ondemosen i 1832 i afskrift, hvori der er tale om ret til at køre til tørvemosen. Men retten i 1930 ville ikke afsige dom og hver af parterne skulle betale de halve omkostniger ved retssagen. Mathias lod vejret tinglæse til den anden side af gården mod vest til Hindskov over Frederik Pedersens markvej. (Se nedenfor, blev ændret i strid ca. 1996).

Klik paa et billede for at se det i stort format

Mathias og husholderinden Henny Danielsen ca. 1938. Køerne kobledes sammen dengang, senere blev de drevet ad indhegnede stier til græsmarkerne.

"Sommerliv ved Kolding fjord." Ca, 1935. Fra venstre sønnerne Tage og Ejner? Teltet var nyt dengang. I 1957 blev det stadig brugt, men var revet og lappet.

Udflugt til Hastrup sø ca. 1938. Fra venstre Henny Danielsen, Mathias, pige, Tage, Ejner.

I krisen i trediverne gik det ikke godt økonomisk. Sønnen Ejner måtte en gang trygle med Mathias, at han ikke skulle sælge gården.

I 1940 blev Ondemosen udvandet med hjælp fra Hedeselskabet. Der blev gravet en dyb grøft og afløbet mod vest sænket langt ned. I tilbagesyn var dette en fejl indvestering. Målet var at få mere landbrugsareal, men det lykkedes ikke.
På Dørken siden var der længe endnu tørvehuller, der blev endelig fræset til ca. 1965. Men på den side lod ejeren birketræer gro, som i 2000 var blevet til en hel skov. På Højgårds side blev der et par år omkring 1950 dyrket kartofler og korn helt ned til "kanalen", som den blev kaldt. Men udbyttet var skidt og kartoflerne bukkede under i ukrudtet. Senere lå det der havde været mosen i varig græs og der gik 4-5 kvier undtagen om vinteren. Vand var der jo nok af.
Endnu i 1946-7 lige efter krigen blev der skåret tørv for Højgård og for Lerbjerggård. Frederik Pedersen på nabogården i Hindskov skar tørv i hans lille hjørne endnu ca. 10 år efter krigen. Derefter var brunkul billiger og med meget mindre svineri af støv.

Da Mathias i 1941 fik aftægtsret og overskrev gården til sønnen Ejner, som han altid havde kunnet bedst med, tog det en byrde fra hans skuldre og han blev meget nemmere at snakke med. Mathias havde aldrig penge, han lånte småbeløb til frimærker og lignende af børn og naboer. En gang i tyverne, efter han havde købt de 13 tønder land til fra Skovlund, blev manden på Skovlunds evige klagen over de beløb han ikke fik for meget for Mathias. Han gik ned i banken og fik dem til at låne ham en 500 kroneseddel, hvilket var meget store penge dengang. Så gik han op på Skovlund, knaldede seddelen på bordet og sagde: "KA DO VEKSEL?!".
Lånet fra Kirstines bror i Søndertoft til stuehuset 1917 nåede han ikke at få betalt tilbage indtil 1941. Familien syntes vist, det var for ringe.

Mathias var passioneret jæger. Han fortalte historier om Mikkel Ræv, fx da han sad i æ skjælgrow mod vest og ventede på ham - bøssen parat. Da han så sig tilbage, strøg Mikkel over æ grow bag ved ham. Han skød ofte en hare eller to. Da ham og svigerdatteren ikke kunne så godt med hinanden, gav han dem mest til andre. En gang lagde han sig om efteråret på lur i mosen og skød tre viber med et skud - det var han meget stolt over. Men der var ikke meget kød på dem.
Tyskerne tog geværet under krigen. Han tilgav aldrid tyskerne for, at han ikke fik det tilbage. Det var ikke ordentlige folk.
En gang da han som gammel havde faaet morfin, ville han have bøssen for at skyde en løve, som sad oven paa skabet. Sønnen talte med ham om at komme af med bøssen. Svigerdøtrene begyndte at snakke om, at deres sønner godt kunne bruge et gevær. Men det skulle der ikke være snak om. Mathias tog geværet, kørte til Vejle og solgte det. Hvis sønnesønnerne ville jage, skulle de selv købe et gevær.
Han havde et tvært sted. Han fortalte med fornøjelse en historie om Blicher, der havde set en hjort og var gået efter den. Da han kom tilbage sagde en mand godaw til ham. Blicher svarede: "Hold kjæft!". Blicher havde skudt forbi.
Han var også hypokonder. Nye piller eller medicin virkede tre til fire uger, så skulle der noget andet til.
Han lærte sig stenografi - vist mest for at forkerte folk ikke skulle læse hans dagbog. Han regnede med logarithmer og studerede astronomi.

Ejner Sørensen 1941-1988

Ejner Sørensen

*1913 †2004

se tidligere ejer Mathias Sørensen

gift 1941 med Helga Hansen

*1917 †1980

datter i Sejrup, Thyregod af Jens Peter Hansen *1869 Givskud Nørregård †1949 Sejrup og Ane Christine Elise Olesen *1875 Givskud mark †1967 Sejrup

	*1942	Villy Mathias Sorensen, datalog i München, samlever fra 1996 med Hagelind Hicks 1948 Mellrichstadt Bayern, datter af udlandslærer Fritz Geyer 1906 Bauerbach, Thüringen †1992 Weilburg, Hessen og Erika Seydt *1914 Meiningen, Thüringen †1986 Frankfurt, Hessen. Ingen børn.
	*1946	Kirsten Sørensen, fotograf i Aarhus. Gift 1969 med kunstmaler Hermannus Nijkamp 1940 i Snippeling Overijsel i Holland, søn af Hermannus Nijkamp 1915 Raalte †2003c Olst og Gerretje Kamperman *1916 Olst. Et barn.
	*1949	Hanne Sørensen, journalist i Allingåbro. Gift 1982 og skilt 2007c med og fra Hans Smith, journalist 1954, Østerbro, København, søn af billedskærer Knud Smith 1917 København †2008c København og boghandler Lisbeth Kjær *1921 Holstebroe †2013 København. Tre børn.
	*1955 †1976	Henning Sørensen

I november 1941, skøde fra Mathias Sørensen til søn Ejner Sørensen.
Thyregod friluftsbad blev lavet på initiativ af skomager Janus Jacobsen og gårdejer Ejner Sørensen (se Johannes Krusborg: "Thyregod sogn", 1980, side 297-8). Den 8. Januar 1933 slår Ejner for første gang flik-flak i laden. "Gymnastikken længe leve", skriver han i dagbogen. Han løb rundt langs skellet hver aften og fik lavet en hel sti, før hans ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole, Sydfyn, i vinteren 1934-35. Det blev til hans intensivst oplevede tid. Han svømmede hver dag der. I 1936 gik Ejner fra dør til dør i Thyregod sogn og samlede penge til et friluftsbad. Det blev gravet af frivillige og stod færdigt 1937. Ejner ledede også op til fire hold gymnastik så langt væk som Kollemorten.

Klik paa et billede for at se det i stort format

Højgård c1946

Helga Hansen og
Ejner Sørensen
c1956 på Højgård

Ejner plover uden om Væste Hyw c1956

Højgård fra luften c1974

Årene lige efter Den anden Verdenskrig blev gode økonomisk. Fætteren Niels Sørensen på Lerbjerggård - Thomas' søn - og Ejner havde store arealer i kartofler, hver ca. 12 tønder land. Omkring 6 koner fra Thyregod kom i kartoffeltiden og samlede kartofler op i oktober, det var store tider. Kartoflerne var dyre.
Ejner kunne således betale lånet fra morbroderen Jørgen i Søndertoft fra 1917 tilbage. Jørgen havde jo beklaget sig, at Mathias ikke havde fået det gjort. Da Ejner og Helga kørte til Søndertoft på cykel for at betale tilbage med kartoffelpenge, fik piben igen end anden lyd. Jørgen ville næsten ikke have pengene igen, for de gav gode renter, og ellers var renten meget lav.
I 1952 skete en ulykke. Først løb hestene løbsk med en høvogn, men standsede op ad en bakke. Dagen efter slog Ejner græs ved Øste Hyw. Posten kom lydløst igennem hegnet på cykel og skræmte hestene som løb løbsk igen. Ejner faldt bag af slåmaskinen, men holdt sig fast i tømmen. Imidlertid slog stjærten i jorden og han blev trukket ind i pedalen, der hæver knivene. Han fik en meget kraftig hjernerystelse og kunne ikke arbejde i tre måneder. Naboerne hjalp uegennyttigt og storslået med karle og piger i høsten og med kartofler og roer. Om efteråret kunne han gå omkring og se ting, men når han drejede hovedet, gik der et par sekunder, indtil han kunne se, hvad det var.
Året efter blev der købt traktor og hestene kom væk, undtagen en der blev et par år. Traktoren var en Ferguson, en af de gamle grå og nemme. Når det skulle gå hurtigt, hed det altid: "Fjerde gjær bundgas!". Æ knejt kørte på traktor, fra de var ti år dengang.
Den første bil - en Citroen 1939 Berliner - kom i 1954.

Klik paa et billede for at se det i stort format

Højgård fra øst med nabogårde 1986

Højgård sydfra 1986

Indtil 1958 var der karl og pige på gården. Da traktoren og maskinerne kom, hørte det op. Faderen Mathias mogede ud ved svinene hver morgen indtil 1964 og hakkede kartofler og roer, han døde 1967 89 år gammel. I 1973 kom Fællesmarkedspengene og der blev indrettet nyt køkken og købt en mejetærsker. Han købte en Massey-Ferguson 35 - ses på et billede nedenfor under Hyldahl ved Maskinhuset - og senere en jugoslavisk FIAT diesel traktor.
1980 døde konen Helga af en hjerneblødning og Ejner gik allene på gården indtil 1988, da han solgte den. Han var da 75.

Rud Pennerup c1988-1995
Rud Pennerup lod kostalden helt ombygge til udmogningsanlæg og til 30 istedet for 12 køer. Han drev det som klassisk landbrug med køer og grise. Lige før gården skulle gå på tvangsauktion købte en hollænder på den anden side jernbanen den for at få mælkequoten.

Knud og Lone Hyldahl 1995

Knud Hyldahl

*1960 Visby, Thy

søn af Kresten Hyldahl *1921 †2005 og Anna Larsen *1923

gift 1992 med Lone Dahlgaard

*1962 Stagstrup, Thy

datter af Ingvard Dalgaard *1921 og Helga Kappelgaard *1930

	*1995 Vejle Sygehus	Jens Hyldahl
	*1997 Fredericia Sygehus	Nanna Hyldahl

Klik paa et billede for at se det i stort format

Maskinhus og lade, bygget ud i æ towt
i 2001. 432 m2 med værksted.
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Hestestald og garage. Dette billede passer næsten sammen
med det næste - der mangler ca. 10 meter af garagen.
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Stuehuset fra gårdspladsen
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Knud og Lone Hyldahl købte kun gården selv med en indtægt eller to til - ialt 3 ha. - og den bruges til at bo i ikke til at drive landbrug med. Ikke langt fra Øste Hyw, blev der stillet en stor 150KW vindmølle op. En hollænder købte resten og drev det fra en ejendom på den anden side jernbanen. Han kørte med meget store gyllespredere, som generede ejeren af naboejendommen (ejeren boede ikke på den ejendom) gevaldigt. Det kom til en ophidset strid om vejret. Da Mathias Sørensen år tilbage havde tinglyst vejretten fra Højgård til Hindskov, gik det for retten, hvor hollænderen gik med til et svært forståeligt forlig, at han fik tinglyst vejret nede langs med bækken mod nord i lav og vanskelig jord. Den gamle markvej blev sløjfet og pløjet op. Senere i 1997 blev jorden nord for gården solgt til Jacob Madsen, som har en markvej fra sin egen gård Gedholmgård (tidligere Karl og Niels Thyregod) til "æ ny mark", som det blev kaldt 1918-88.

Klik paa et billede for at se det i stort format

Vindmøllen med 150
KW, set fra neden for haven.
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Blåbærplantagen, forædlede amerikanske blaabær.
I baggrunden Ondemosen, træerne staar paa Dørken siden.
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Stuehuset set fra haven.
Bøgetræerne er plantet af Anders Christoffersen.
Foto 2005 Knud Hyldahl.

Knud Hyldahl købte jorden syd for gården til i 1997, 10 ha. 7,5 ha lejes ud til fjernbrak - et nyt begreb for nogle. Omkring 4 tønder land stik syd for gården blev i 1999 beplantet med 2.000 amerikanske blåbærbuske og fast installerede vandingsrør. De siges at give i 2005 1,5 kg per plante og bliver solgt på Københavns Grøntorv og i supermarkeder.

Laurids Pedersen	*1752 †1813	søn af tidligere fæster Peder Iversen, se denne
gift 1783 med Anne Cathrine Christensdatter	*1762 Odderbæk †1828 Thyregod by	datter af Christen Pedersen og Cecilie Lauridsdatter, se datter af Laurids Jensen Holstebroe. Hun bliver gift anden gang med næste ejer Jens Jensen. Ingen børn.